Henrik Saxgren har siden 2014 tilbragt mere end seks måneder i dét område af Nordvest-Grønland, som Knud Rasmussen kaldte Thule, hvor han arbejdede på sin bog ULTIMA THULE.

Havisens forsvinden – som følge af den globale opvarmning – har ikke kun katastrofale konsekvenser for klodens klima. Det har også ødelæggende konsekvenser for den Thulekultur, der er hele Grønlands DNA. En fangerkultur, der er forfinet fra generation til generation siden de første paleoeskimoer bosatte sig i Arktis for mere end 5.000 år siden. Med den eskalerende reduktion af havisen, forsvinder selve grundlaget for fangerkulturen.

Henrik Saxgren har levet med fangerne på havisen og deltaget i fangst og jagt på hvalros, narhval og isbjørn.

I dette foredrag vil han fortælle om at arbejde i ÷35 grader celcius og om at tilbagelægge hundredevis af kilometer på hundeslæde for at nå frem til fangstpladserne. Han vil fortælle om storheden i mødet med en nådesløs natur og om sin beundring for fangernes kapacitet.

Og så vil han vise sine enestående billeder …

http://politiken.dk/kultur/boger/art5964824/Hvorn%C3%A5r-d%C3%B8r-de-sidste-af-Gr%C3%B8nlands-%E2%80%99ny%E2%80%99-mennesker

Du kan nu booke Henrik Saxgren som foredragsholder gennem Nyland kommunikation.