Nyland Kommunikation er overordentlig stolte over at kunne byde velkommen til Peter Horn som ny foredragsholder. Peter er direktør for Peter Horn & Co. Management Consulting – ”Resultatorienteret ledelse og kommunikation” – www.peterhorn.dk – og den private organisationen Kvinder I Bestyrelser / Executive Women’s Net – www.kvinderibestyrelser.dk  –  leder- og bestyrelsesudvikling af kvindelige ledere i større virksomheder, der matches med advisory boards eller bestyrelser i små og mellemstore vækstvirksomheder og sideløbende gennemgår udviklingsprogrammer.

Peter har baggrund i journalistik, konceptudvikling indenfor markedsføring og management consulting. Han har samarbejdet med store mediehuse i ind- og udland. Prisvindende* producer og instruktør af  over 100 tv- og videoprogrammer til tv-stationer i ind- og udland om miljø, livsstil, sociale forhold og en dokumentar om The Savage Rose i USA. Med management consulting har han og hans virksomhed løst opgaver for koncerner inden for detail, finans, miljøteknologi, leisure, logistik, byggeri, it, jura, medier, markedsføring og uddannelse.

Forfatter og medforfatter til 18 bøger om ledelse, branding, karrierespil, diversitet, barrierer samt og magt. Har været involveret i bl.a. norske NHOs Female Future og EU-projektet Women To The Top.

Gennem Nyland Kommunikation kan Peter Horn bookes som foredragsholder og leder af workshops.

Kvinder I Bestyrelser – sådan kan du fremme din leder- og bestyrelseskarriere

Foredraget har fokus på, hvorledes kvindelige ledere ved at gøre sig hands-on erfaringer med .arbejde i advisory boards og bestyrelser i vækstvirksomheder samtidig kan få en ny strategisk tilgang til deres egen leder- og dermed karriereudvikling. Den teoretiske og praktiske tilgang er hentet fra udvikling og erfaring med den private organisation Kvinder I Bestyrelser / Executive Women’s Net. Kan holdes i samarbejde med ordførende formand Gitte Maya Elsing på dansk eller engelsk. Litteratur: Succespunktet – Hemmeligheden bag kvinders succes. Kan gennemføres på dansk eller engelsk.

Personlig branding – skab dit eget varemærke

Peter Horn introducerede som den første i Europa bogformatet Personlig branding og fulgte op med forelæsninger, foredrag og workshops nationalt og internationalt. Udgangspunktet er, at den lokale landsby er afløst af den globale landsby: ”Hvis du ikke er synlig, eksisterer du ikke”. Suppleret med et andet citat, der tilskrives Julius Cæcar: ”I sidste ende er det umuligt ikke at blive, hvad andre anser dig for at være”. Foredraget er en introduktion til principperne i personlig branding for primært ledere, mens workshoppen er en hands-on læring med strategi og gennemførelse. Baseret på bøgerne Personlig branding, Brænd igennem, Top of Mind og Personal Branding.

Intelligente barrierer

Nogla her for mange og nogle har for få. Alle har brug for at gøre deres mentale barrierer intelligente. Hvad enten barriererne fungerer eller de står i vejen for både individ og organisation, drejer det sig om at optimere under de givne forudsætninger. Det er læringen af dette foredrag, der også kan gennemføres som workshop af forfatterne til ”Intelligente barrierer”, Peter Horn og Lene Thomsen, henholdsvis managementkonsulent og erhvervspsykolog. Deltagerne får indsigt i, hvilke barrierer de skal fastholde, fordi de er beskyttende og hvilke man skal bearbejde, så de bliver intelligente – og dermed fremmende i udviklings- og karrieresammenhænge. Litteratur: Intelligente barrierer.

Karrierespil – Sådan vinder du

I en tid, hvor verden bliver mindre og markederne og jobmulighederne større, vokser konkurrencen om magten. Den vigtigste kapital er den menneskelige. Det er den gode leder, der gør forskellen, og samtidig intensiveres spillet om karrieren. Brikkerne er karrierespil er talent, stædighed, ressourcer og vilje til at nå sine mål. Uden samspil med andre er der intet karrierespil. Foredraget giver indsigt i, hvorfor karrierespil ikke er for de sarte – og hvorfor man ved at kunne identificere spillene også kan holde sig udenfor – hvad de fleste rent faktisk vælger at gøre, hvis de har eller får muligheden. Foredrag. Litteratur: Karrierespillet – Sådan vinder du.

Magt og ledelse

Magt og ledelse er en mange tusinde år gammel disciplin, udøvet af konger, fyrster, religiøse overhoveder og politikere. Nu er emnet kommet i en ny udformning, der retter sig mod individet: Magt til hverdagsbrug. Der er hos mennesker på en lang række forskellige niveauer et behov for at kende sig selv og de egne ledelses- og magtbeføjelser brug for en erkendelse af, at magt kan repræsentere positive kræfter, hvis de ledes rigtigt. Foredraget eller workshoppen giver indblik i den personlige magtdeklaration, magtoverblikket og magtkampe sat på formel. På dansk og engelsk.  Kan eventuelt gennemføres med major, prodekan Nina Uller, MPO, Forsvarsakademiet, medforfatter til bogen Magt til hverdagsbrug.

 

 

%d bloggers like this: