Julekalenderen “Messias – en podcastjulekalender i 24 afsnit”, som ligger frit tilgængelig på hjemmesiden www.handelmessiah.dk, blev det helt store julehit for Nyland Kommunikation. Katrine Nyland Sørensen producerede dels julekalenderen for at få afløb for sin store interesse for musik- og historieformidling og dels for at undersøge, hvordan man kan skabe nye veje for klassisk musikformidling, hvor både lyttere med stor viden og lyttere uden forhåndskendskab føler sig underholdt samtidig med de tilegner sig ny viden. Missionen må sige at lykkedes. Hjemmesiden havde over 25.000 begejstrede og entusiastiske lyttere, som alle var en meget broget flok.
Hvert afsnit er mellem 5 og 6 minutter og fortæller små historier, der knytter sig tilblivelsen af Händels Messias, der i 2017 kunne fejre 275 års jubilæum. Udover at have sin egen Facebookgruppe fungerede den også som julekalender for læsere af POV. Læs mere her: http://pov.international/messias-en-podcastjulekalender-om-stor-musik-sex-sult-sjov-og-sladder-1700-tallets-dublin/
Podcastjulekalenderen fik fem stjerner i Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/messias-fra-den-irske-vinkel og fik foromtale i P1 Eftermiddag https://www.dr.dk/radio/p1/p1-eftermiddag/p1-eftermiddag-2017-11-30/#!/01:14:08, Berlingske Tidende https://www.b.dk/livsstil/her-er-den-mest-julede-af-al-julemusik og Optakt https://optakt.com/Artikler/podcast-julekalender-om-messias
Endvidere blev podcastjulekalenderen omtalt som en af de fem bedste julepodcasts i Go Morgen danmark på TV2.
I 2018 kommer Nyland Kommunikation til at arbejde meget mere med podcastformatet – både i samarbejde med medieaktører og i forbindelse med at skabe større synlighed for virksomheder, der gerne vil have de gode historier ud til kunderne. Måske vi også kan hjælpe din virksomhed eller organisation? Du er meget velkommen til at kontakte Katrine Nyland Sørensen for at høre mere om mulighederne.