Da jeg i sin tid fik opgaven at lave audioguiden til Isfjordscentret i Ilulissat, var det et ønske fra Isfjordscentret, at det ikke “bare” skulle være en audioguide i traditionel forstand, som forholder sig 1:1 til den fysiske udstilling “The Story of Ice”, som er designet JAC Studios. Den skulle også kunne fungere som selvstændige fortællinger, der kan bruges som både undervisningsmateriale til skolebørn på forskellige klassetrin, og som oplysende historier for turister fra hele verden.
Løsningen blev at skabe en audioguide, som i ni korte afsnit byder på stemningsskabende, levende og personlige fortællinger om livet ved og med Isfjorden fortalt af lokale i alle aldre. De ni afsnit kan aflyttes i vilkårlig rækkefølge og uafhængigt af hinanden for at gøre audioguiden så fleksibel som muligt.
Alle de små historier ligger på Isfjordscentrets hjemmeside, hvor man også finder al undervisningsmaterialet: https://isfjordscentret.gl/da/audioguide/
Derudover kan man nu også downloade fortællingerne som podcast på alle de platforme, hvor de plejer at hente dine podcast.
Det bedste ved at have lavet audioguiden har dels været at møde så mange fantastiske mennesker i Ilulissat, som gerne ville dele deres historier med mig og resten af verden. Og dels at konstatere hvor glade Isfjordscentrets mange besøgende er for at lytte til fortællingerne. Hvad mere kan man egentlig ønske sig?
Foto: Dorte Mandrup AS
Listen to “Ilulissat Isfjordscenter Fortællinger” on Spreaker.