Der er nu intet som at blive bedt om at være konferencier for et arrangement om et emne, som jeg selv brænder for! Nemlig at få børn og unge til at få øjnene og ørerne op for nabolandene mod nord.

Lone Wernblad er performer, forfatter, illustrator, sanger, sangskriver og guitarist og sammen med producer og skuespiller, Bergur Fonsdal, har hun skabt ‘Trillebørstur i Norden’, som er et børnelæringskoncept for de 5-8-årige. Gennem fortællinger, sange, billedkunst og finmotoriske musikalske lege inviteres børn ind i “de Nordiske sammenhænge og skaber en spirende interesse for alt hvad der gror i nord”.

Den 9. august blev børnelæringskonceptet lanceret på Nordatlantens Brygge, hvor jeg havde fornøjelsen af at interviewe Lone og Bergur om både visioner og de mange gode røverhistorier, som dukker op på trillebørsturen.

Det digitale undervisningsmateriale udgives af Gyldendal, lydbogen findes på Mofibo og sangene på Spotify. Læs mere om konceptet her: trillebørstur-i-nord.dk

%d bloggers like this: