Midt i de heftige debatter om udbuddet af FM4 og Radio24syvs videre skæbne, glemmer politikere og mediekommentatorer, at der ifølge medieforliget også skulle udbydes en kanal for kultur og klassisk kanal. Alt tegner nu til, at Danmark får tre talekanaler, mens musikken endnu en gang glemmes.
Det har jeg skrevet en kommentar om i POV.
Der kommer ikke nødvendigvis god radio ud af politiske hovsaløsninger indgået to minutter før lukketid. Processen omkring det seneste medieforlig kan bedst beskrives som uskøn og kaotisk. Resultatet kan blive, at Danmark snart har hele tre talekanaler, mens musikken og musikformidlingen får endnu sværere vilkår.
Joy Mogensen havde som ny kulturminister knap nok sat sig ind i ministerbilen og kørt fra Roskilde mod Amalienborg, før kravet om hurtig handling med hensyn til medieforliget blev efterspurgt fra flere forskellige sider. Det store ønske har været en afklaring om Radio24syv, hvilket er ganske forståeligt.
På det smallest mulige grundlag vedtog regeringen de mest drastiske ændringer, som vel nogensinde er set i dansk mediepolitik. Udover massive nedskæringer i DR, krævede Dansk Folkeparti, at halvdelen af det kommende FM4-udbud – og dermed Radio24syv – blev rykket vest for Storbælt. Senere blev dette ændret til 70%.
De mange politiske benspænd gjorde, at Radio24syvs ejerkreds meddelte, at de ikke længere ønskede at byde på FM4. De eneste, som bød på sendetilladelsen for FM4 blev et regionalt konsortium bestående af syv mediehuse med Jysk Fynske Medier i spidsen.
Så langt så godt. Imens var vi en række forskellige medieaktører, som i et år havde ventet på, at det annoncerede udbud for en ny kulturkanal på DAB skulle komme. Det udbud kom aldrig. I stedet blev der i sidste øjeblik strikket et nyt udbud sammen, som skulle lægge en dæmper på balladen om udsigten til lukningen af Radio24syv.
I medieforliget var der oprindelig afsat 30 millioner kroner årligt til en radiokanal med fokus på ”formidling af kultur, herunder klassisk musik”, der lige som FM4 også skulle placeres vest for Storbælt. Nu blev musik- og kulturkanalen skrottet og i stedet blev de økonomiske midler overført til en skræddersyet DAB-kanal til Radio24syv.
Begejstringen hos Radio24syvs ejere var ganske behersket, efter som det aldrig har været et drømmescenarie for dem at sende radio på DAB for langt færre public service midler, end de modtager i dag.
I sidste uge besluttede Radio- og tv-nævnet at udskyde beslutningen om at uddele sendetilladelse til FM4. Beslutningen er i første omgang udskudt i 14 dage, men kan ifølge Slots- og Kulturstyrelsen udskydes yderligere.
Imens forlader Radio24syvs medarbejdere stationen og søger nye græsgange, mens kontrakter for leje af lokaler og teknisk udstyr udløber. Det regionale mediekonsortium, der oprindelig havde budt på FM4, befinder sig ligeledes i et vakuum, da de ikke aner, om hele processen nu skal gå om.
Midt i denne uskønne proces, hvor forskellige medieaktører har forberedt sig på de udbud, som medieforliget lagde op til – men som så blev ændret undervejs – skulle vi måske lige bede medie- og kulturordførerne om at overveje, hvilke vidtrækkende konsekvenser de mange hovsaløsninger har for medie- og kulturlandskabet de næste mange år.
Hvis Jysk Fynske Medier og Radio24syv får hver sin kanal, har vi med P1 lige pludselig tre licensfinansierede talekanaler i Danmark. Sat på spidsen betyder det, at vi som lyttere får et hav af variationer over temaet ”debatprogram med kant” og ”kendte mennesker i studiet”, hvor nogle gæster og værter så vil tale mere jysk end københavnsk.
Til gengæld får vi meget mindre musik. Som følge af besparelser lukker DR tre musikkanaler. En lille del af jazzen får lov til at overleve på P2, som så til gengæld får mindre plads til den klassiske musik, som i forvejen blev skåret ned, da man gik over til at dele FM-kanal med P1.
DR har aldrig haft lige så stolte traditioner, hvad omfang og dybde af musikformidling angår, som svensk radio og tv. Nu bliver der så endnu mindre af den. Jo mindre formidling, des færre musikfaglige medarbejdere.
Sidste forår blev jeg tilknyttet Bauer Media som projektleder for at udvikle en ny radiokanal for klassisk musik med henblik på at byde på DAB-kanalen for kultur og klassisk musik. Med 34 år i bagagen med musikformidling inden for pop, rock og klassisk gav det god mening for mig at være med til at skabe et alternativ til P2. I Danmark ejer Bauer Media udover Radio Klassisk (som i sin nuværende form sender klassisk musik non-stop) også kanaler som Nova, Pop FM, The Voice og Radio 100.
Radio Klassisk har en søsterkanal i Storbritannien, som hedder Scala. I forbindelse med kanalens fødsel, lavede Bauer Media omfattende undersøgelser, som viste, at flere og flere unge lyttere begynder at lytte til klassisk musik.
De opfatter musikken som et mentalt frirum fra den omsiggribende støj på sociale medier og øvrigt elektroniske medier. De forbinder den klassiske musik som et helle, hvor de kan hvile ørerne. Det afspejler sig i, at klassisk musik i Storbritannien lige nu er den hurtigst voksende musikalske genre hvad angår streaming, download og pladesalg. En anden undersøgelse i Storbritannien har netop vist, at flere og flere unge begynder at købe digtsamlinger og gå på kunstudstillinger, fordi de opfatter det som ”fristeder for moderne larm.”
Det betyder så ikke, at de fra den ene dag til den anden begynder at lytte til fugaer af Bach eller slappe af med Nibelungens Ring. De finder vej til den klassiske musik via filmmusik, computermusik og ambient.
Hvis den samme tendens gør sig gældende i Danmark, må vi blot konstatere, at der tilsyneladende ikke er den store politiske interesse i at styrke musikken eller musikformidlingen med public service midler. Men måske kan vi diskutere det i nogle af de kommende debatprogrammer på de mange talekanaler?
Selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at udbuddet om en ny kultur- og musikkanal blev skrottet i sidste øjeblik. Det er de andre, som også gerne ville have budt på kanalen – heriblandt Heartbeats – også. Det er over et års arbejde, som måske er spildt. Jeg misunder heller ikke Radio24syv eller Jysk Fynske Medier. Det ene hold må sige farvel til medarbejdere og skal begynde helt forfra, hvis de alligevel får en sendefrekvens. Det andet hold ved ikke, om arbejdet med ansøgningen til FM4 ender med at være forgæves, hvis den nye regering beslutter sig for et helt nyt medieforlig.
Men det gør især ondt dybt ind i mit musikhjerte, at musikken og musikformidlingen bliver mere og mere marginaliseret på de public service finansierede kanaler. Det går ud over lytterne. Det går ud over musiklivet. Det skaber et fattigt samfund, hvis der ikke er plads til frirum, hvor vi kan ”være til” i musikken og sætte den ind i en større fortælling om os selv som samfund. I stedet er vi tilsyneladende i gang med at tale den ihjel.